Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt at forsvarsministeren ikke har videregivet den nu lækkede rapport om redningshelikopterne, men sket er sket, og heldigvis kan vi nu diskutere rapportens indhold og konklusion.
Og lad mig gøre det helt klart! Står det til mig, så bliver de nedskæringer som Forsvarskommandoen foreslår, ikke til at blive en realitet. At forestille sig at en redningshelikopter skal dække hele Jylland, Nordsøen, Kattegat, Fyn og diverse øer, er helt ude i hampen. De få besparelser som nedskæringerne vil medføre kan slet ikke retfærdiggøre den forringelse af samfundets beredskab, som de vil medføre.
I min optik er det at gamble med borgerne i det vestlige Danmark. Det kan jeg naturligvis på ingen måde være med til. Beredskabets formål er at sikre borgernes tryghed, sådan at de kan regne med, at hvis ulykken er ude, kan de få den nødvendige hjælp inden for en overskuelig periode.
Nu har vi jo hørt om rapporten og dens indhold, så lad os få en konstruktiv debat om emnet, så det ikke kun forbliver en sag mellem Forsvarskommandoen og forsvarsministeren.
Nu ser vi konsekvenserne og det er endda kun toppen af isbjerget. Grænsehandlen dræner langsomt dansk detailhandel for liv. Tilbage i december 2011 blev det fastslået at grænsehandlen var tre gange så stor som man regnede med - og det vil altså sige, at der årligt handles for 12. milliarder kroner. Det koster Danmark mange arbejdspladser og indtægter i form af moms. Men desværre er det kun toppen af isbjerget.
For selvom mange butikker allerede nu har måttet dreje nøglen om, så betyder de nye skatter og afgifter som regeringen har indført siden valget, at endnu flere må erkende, at det ikke økonomisk kan betale sig at drive detailhandel i Jylland og på Fyn. F.eks. vil sukkerafgiften koste Danmark 1 milliard kroner ekstra og flere hundrede jobs, og de nye vandafgifter betyder, at butikker som årligt bruger 1000 liter til rengøring næsten vil få fordoblet deres omkostninger i forbindelse med dette, fra 40.000 kr. til 75.000 kr.
Skatteministeren er simpelthen nødt til at se på konsekvenserne og handle derefter. Han er nødt til at tage problemet alvorligt og ikke konstant negligere den fare, som grænsehandlen udgør. F.eks. er alene afgifterne på en 3 liters back-in-a-box rødvin dyrere end de sælger den for i Tyskland. Læg dertil alle afgifter i forbindelse med køb af emballage, distribution og avancen i alle led. Og i dag er det generelt fødevarer som handles over grænsen. I min optik er det kun toppen af isbjerget vi ser i øjeblikket og jeg vil arbejde hårdt for at vi styrer uden om, inden det ender katastrofalt.
Denne hjemmeside lukkes ned i slutningen af denne måned!
Fremover vil I skulle bruge denne hjemmeside:
http://hanschrthoning.kandidat.venstre.dk/
God fornøjelse!
I mandags fejrede jeg min 60 års fødselsdag - i først omgang med familien, hvor Mille og Sofie havde lavet en hjemmelavet fødselsdagskage til mig. Den var jeg virkelig glad for!
![]() |
![]() |
![]() |
En weekend i København. Den nu overståede weekend blev brugt i København. Fredag var jeg, med minkfarmer Mads Sørensen fra Sig til messe på Kopenhagen Fur. Samme dag skulle jeg til P1 debat med Holger K. Nielsen om fremtidens forsvar. For at slutte dagen godt af, fik jeg en snak med Mikael Kamber på Christianshavn Torv. Lørdag stod på den årlige 112 dag på Chrisitiansborg, arrangør for "Forum for Samfundets Beredskab" Preben Bonnén. Utrolig spændende dag, men en lang række gode debatter om Danmarks beredskab.
Et billede fra lørdag, hvor vi deltog i Hendes Majestæt Dronningens 40 års jubilæum. På billedet ses Jørgen og Ulla Tørnæs - Betty og undertegnede, samt Anni Mathiesen og Kurt Kirkegaard
![]() |
Pressemeddelelse
Tirsdag d. 22. november 2011
Venstre: Bred aftale om redningsberedskabet sikrer borgernes tryghed
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og regeringen har indgået en ny aftale om redningsberedskabet i Danmark for 2012.
- Det er klart, at den vigtigste opgave i forbindelse med denne aftale har været, at vi fortsat kan sikre danskernes tryghed. Redningsberedskabet skal være i stand til at løse de samfundsopgaver, som opstår, selvom vi endnu en gang har været nødt til at effektivisere. Men det mener jeg bestemt også, at de kan, siger beredskabsordfører Hans Chr. Thoning.
Aftalen indebærer, at der sker effektiviseringer og tilpasninger for ca. 20 millioner kr. i Beredskabsstyrelsen. Det sker som konsekvens af den økonomiske situation. Det betyder bl.a., at der midlertidigt sker en reduktion i indtaget af værnepligtige med 60 personer årligt. Dog vil denne reduktion kunne tilbageføres til det nuværende niveau uden, at det vil kræve yderligere investeringer i bygninger og uddannelsesmateriel mm.
- Det var vigtigt at fastholde værnepligten, så den midlertidige reduktion er bestemt til at leve med, da den jo som sagt er midlertidig. Vi vil arbejde for, at værnepligten i næste års forlig ligeledes fastholdes på sit nuværende niveau. Det er meget afgørende for at kunne sikre, at redningsberedskabet kan løse de opgaver, som der er påkrævet af dem, siger Hans Chr. Thoning.
Han glæder sig også over, at bevillingen til Beredskabsforbundet, der er med til at rekruttere de frivillige, fastholdes.
- Det frivillige arbejde er en fantastisk ressource, som mange desværre undervurderer. Men det er en alvorlig fejl. Derfor har det været vigtigt at sikre, at Beredskabsforbundet fortsat kan varetage opgaven med at rekruttere frivillige til redningsberedskabet. Det er til stor gavn for hele Danmark, udtaler Hans Chr. Thoning.
Redningsberedskabet løser en lang række opgaver for samfundet. For eksempel i forbindelse med den voldsomme snestorm, der spærrede bornholmerne inde, skybruddet i hovedstadsområdet, der lukkede mange veje og branden i KB hallen. Redningsberedskabet står også klar til at bistå ved humanitære katastrofer i udlandet.
For yderligere oplysninger:
Hans Chr. Thoning
33 37 45 04
Så er årets landsmøde overstået og det var som altid et spændende og godt møde. Jeg fik derudover fornøjelsen af at snakke med den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton sammen med den forhenværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.
![]() |
Onsdag d. 5. oktober konstituerede Venstres folketingsgruppe udvalgsposterne og ordførerskaberne for den kommende folketingsperiode.
MF Hans Chr. Thoning bibeholder sit ordførerskab for turisme, og tiltræder samtidig som ordfører for beredskab og hjemmeværn. Ordførerskaber som MF Hans Chr. Thoning er meget tilfreds med:
- ?Det har først og fremmest været vigtig for mig at fortsætte mit arbejde med turisme. Vi opnåede i sidste folketingsperiode gode resultater ? og selvom vi ikke længere er i regeringen, er det min ambition at fortsætte den udvikling, som skal sende dansk turisme frem i forreste række i verden. Samtidig glæder det mig at få ordførerskab for beredskab og hjemmeværn, da vi står over for at skulle forhandle et nyt beredskabsforlig. Ligeledes er alle ting vigtige for Vestjylland ? så jeg ser spændt frem mod denne udfordring.?
Også på udvalgsposterne er der sket en ændring for MF Hans Chr. Thoning. Først og fremmest giver han formandskabet for Forsvarsudvalget videre til Karsten Nonbo (V), samtidig med han selv fortsætter som medlem af udvalget.
MF Hans Chr. Thoning fortsætter i denne periode også i Udvalget til Valgs Prøvelse, det forhenværende Erhvervsudvalg, der nu skifter navn til Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalget, Kommunaludvalget og Miljøudvalget. Alle vigtige udvalg, hvor MF Hans Chr. Thoning ser spændende udfordringer:
- ?Jeg er især glad for posten i Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalget, da vi i Danmark står over for nogle udfordringer, som skal løses indenfor dette område. Ikke mindst vil jeg, i form af mit ordførerskab for turisme, kunne bidrage nogle spændende tiltag, der kan styrke Danmarks vækst muligheder. At jeg videregiver formandskabet i Forsvarsudvalget til Karsten Nonbo og samtidig bliver ordfører for Beredskab og Hjemmeværn, er meget interessant set i forbindelse med det beredskabsforlig der skal forhandles i den kommende periode. I det hele taget må jeg sige, at jeg er meget tilfreds med de ordførerskaber og udvalgsposter jeg er blevet tildelt.
I søndags havde jeg fornøjelsen af at præsentere de visioner vi har for et nyt Krondyrscenter. Du kan læse mere her:
Det var med stor spænding ? og både champagne og gravøl på køl, at Hans Chr. Thoning fredag eftermiddag ventede på de personlige stemmer blev talt op. Der var indkaldt til opsamling på valget på Restaurant Justesen i Varde.
Men heldigvis var det champagneflaskerne som der blev brug for.
?Jeg er rigtig glad for at der er en positiv udvikling i mit personlige stemmeantal. Der er mange udfordringer som jeg nu kan arbejde videre på i Folketinget. Jeg har under valget sagt at jeg er Vestjyllands mand på Tinge, og det har jeg tænkt mig at bevise over for alle vælgerne? udtaler Hans Chr. Thoning.
Men en valgkamp kan ikke vindes helt alene. Hans Chr. Thoning har haft stor opbakning fra familie, venner, bekendte og sit politiske bagland. Dem ønsker Hans Chr. Thoning at takke for den store indsats:
?Det er klart, at jeg ikke ville kunne opnå dette resultat alene. Derfor vil jeg sende en stor tak til alle dem der har bidraget under valget. Den hjælp er jeg meget taknemlig for. Det er en stor fornøjelse at have dét politiske bagland og hjælpere som jeg har haft under dette valg. Samtidig vil jeg også sende en tak til de virksomheder og personer, som jeg har haft mulighed for at besøge under valget ? det sætter jeg meget pris på.
Hans Chr. Thoning glæder sig nu til at komme i gang med arbejdet på Christiansborg. Denne gang i oppositionen, hvor han lover at holde et skarpt øje på regeringen samtidig med at han kæmper Vestjyllands sag.
![]() |
Gå ind på youtube og se min valgvideo.
Det eneste du skal gøre, er at klikke på dette link
http://www.youtube.com/watch?v=6iOiJ3q6AIQ
Du kan også finde den på min Facebook profil.
Læs nyheden her: http://www.jv.dk/artikel/1186525:Varde--Din-ferie-er-lige-dyr-om-roed-eller-blaa-blok-vinder
Ja ja, men jeg kæmper for at det ikke bliver tilfældet!
Dagens tip: Gå ind på http://www.dr.dk/nu/player/#/eventyret-i-shanghai/16778/09:48
Her kan du se DR's udsendelse om Den lille havfrues tur til Shanghai. Den er meget seværdig.
Derudover, må jeg sige, at jeg er mege beæret over de flotte ord som en af Danmarks største arkitekter, Bjarke Ingels, siger om min ordførertale i forbindelse med arbejdet på Christiansborg. Det finder du 8:30 henne i udsendelsen.
Torsdag d. 1. september er MF Hans Chr. Thoning (V) vært for Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarders (V) besøg i Oksbøl. Besøget finder sted i Lægehuset Oksbøl, som er kendt fra DR 1s reportageserie "Hos Lægen", der sendes hver onsdag kl.18.00. Under besøget diskuteres de udfordringer, som lægehusene generelt møder i hverdagen, men også på længere sigt, i forbindelse med diskussionen om nedlæggelse af regionerne.
Bagefter vil der på Lægehuset Oksbøl blive afholdt et pressemøde, hvor der også vil være mulighed for interview med lægerne, MF Hans Chr. Thoning og Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder.
Det finder sted kl. 12.45-13.15 i Lægehuset Oksbøl, Torvegade 17, 6840 Oksbøl.
OBS: Pressemødet afholdes 12.45-13.15! Hele pressen er velkommen.
For yderligere information kontakt:
Turistpolitisk ordfører for Venstre
Formand for Forsvasudvalget
MF Hans Chr. Thoning
Tlf.: 33374504
E-mail: vhact@ft.dk
Jeg skal i dag deltage i en debat på Radio Syd. Altid en fornøjelse at diskutere vores politik med de andre partier.
Jeg har snakket med både JV og DR Syd om emnet. Men jeg kan nu ikke se problemet - lad os da respektere Føtex holdning.
http://www.dr.dk/info/politik/Politiker/Hans%20Christian%20Thoning/1179
Er lige blevet interviewet af Børsen om min turismestrategi under valgkampen. Jeg fremhævede mine to mærkesager inden for turisme, nemlig sænkning af energiafgifterne og en 100 % momsafløftning på overnatninger og konferencer. Vi er nødt til at sikre de rette rammebetingelser for et erhverv, der i fremtiden skal være et af vækstlokomotiverne i dansk økonomi.
Jeg følger op med et link til nyheden,så snart den er i "luften".
Du kan gøre det på min facebook profil, http://www.facebook.com/hans.thoning eller via hjemmesiden her.
Besøg hos Frømandskorpset i Kongsøre. Det er om at holde godt fast, når man sejler i sådan en båd. 100/km i timen.
![]() |
![]() |
99. Rebild fest. Her med to deltagere medlem af Representanternes hus Steny Hoyer (nr. 4 efter Præsiden Obama) og US Ambassadør Lauri S. Fulton, begge med danske rødder.
![]() |
Rebild festen 2011, hvor tidligere formand for Folketinget Christian Majdahl og fru deltog
![]() |
Sct. Hans i Nymindegab lejren, hvor Ringkøbing Garden undeholdt. Desværre intet billede fra da jeg holdt båltalen nede ved Esehusene - det styrt regnede - også her -
![]() |
Folkefester på Bornholm, her bl.a. ved Landdistrikternes Fællesråd
![]() |
Indviesen af luksus lejligheder på Nørholm Gods ved Sig. Lejlighederne havde tidligere rummet værksteder til håndværkere og mejeri. Jeg fik US Ambassadør Lauri S. Fulton til at hjælpe med at klippe - den røde snor -
Hvis du ikke fik læst dem i avisen - af den ene eller anden grund, har du nu mulighed for at læse mine læserbreve på hjemmesiden. Du skal bare trykke på "Læserbreve og pressecenter" eller her!
Æggekage og VALGFLÆSK på Varde Messerne
Per Nørhave (O), Jørn Dohrmann (O), Niels Aage Bech (S), Hans Chr. Thoning (V)
![]() |
Jeg havde æren af at holde tale til Haderslev Lysfest d. 4 maj. Det var et fantastisk arrangement, hvor vi mindedes befrielsen, men samtidig så mod fremtiden!
![]() |
Besøg på Veteranhjemmet i Kolding, fra venstre ses Steen Samuelsen fra Veteranhjemmet, Hans Chr., Ole Knudsen fra Veteranhjemmet og læge Therese Pulawska.
![]() |
Til messe i Års med formand for Foreningen af Vandværker i Danmark Ole Wiil
![]() |
Besøg på USS Monterey i Århus Havn, her med Formand for Rebil festen godsejer Karl Nielsen, ambassadør for USA Laurie S. Fulton og fru godsejer Martha Nielsen.
![]() |
Kaptain James W. Kilby, USS Monterey og ambassadør for USA Laurie S. Fulton, Århus havn
![]() |
Turismekonference II på Christiansborg, stående ses direktør for CBS Lise Lyck
![]() |
Politikerkertræf hos opfinder Harry Højvang Sørensen, Harsø Maskinfabrik, Årre
![]() |
Besøg på Blåbjerg Friskole, Stausø
![]() |
Bramminge Pensionistforening hvor der skulle fortælles om: "Fra Jernvedlund til Christiansborg". Her ses bl.a. Lis og Karl Schøler tidligere Jernvedlund.
![]() |
AAL-Elnet på besøg på Christiansborg for at tale med Klima- og Energiminister Lykke Friis. Her ses Leif Arnskov, Egon Jørgensen, John Hansen, OK Christensen og Gunnar Christensen alle fra Oksbøl
![]() |
Indvielse af Pansermuseet i Oksbøl
![]() |
Interview til TV2 om sommerhusreglen, Fyrvej i Blåvand
![]() |
Onsdag d. 17. november havde jeg besøg af den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton og to af hendes folk. Vi var på Skallingen for at se hvordan man finder miner på det sidste område af Skallingen. Det er det sværeste område at rydde da det naturbeskyttet.
Minerydningen er en del af Ottowa-konventionen, der dikterede at minerne skulle være fjernet inden 2009 - men arbejdet er endnu ikke færdigt.
Dog begynder det at nærme sig sin afslutning efter 3 omgange af minerydning.
Det blev på besøget klart, at der dagligt findes mellem 10-20 nye miner. Minerne varierer fra stokminer, over personel- til panserminer. Stort set alle minerne er intakte og vil efter de er fundet blive destrueret med sprængstof som det ambassadøren holder på billedet.
Glædeligvis er det lykkedes at komme op med en måde hvorpå man kan reetablere landskabet som inden man begyndte at grave vha. computere der senere kan styre reetableringsarbejdet.
Ambassadøren var meget imponeret over det stykke arbejde der ydes og forundret og overrasket over hvor mange miner der stadig findes i dag.
På billedet ses undertegende med ambassadør Laurie S. Fulton og to af de mineryddere der arbejder på Skallingen.
![]() |
D. 4. november havde jeg fornøjelsen af at deltage i Brandbevægelsens temadag om brandikkerhed i boliger.
Jeg er glad for at have fået ny indsigt på området - og samtidig haft muligheden for at høre hvilke tiltag vi i Folketinget kan arbejde hen imod.
Du kan læse om dagen her: http://www.beredskab.dk/beredskabsforbundet/nyheder-og-presseinfo/nyhed/article/brandbevaegelsens-temadag-brand-i-boligen/
Herunder ses et lille billede fra dagen.
![]() |
Det var en yderst vellykket turismekonferencen, som vi afholdte fredag d. 29 oktober. Se en video fra dagen her: http://www.venstre.dk/nyheder/enkeltvisning/video-vaekst-i-dansk-turisme/
Vi havde. bl.a. besøg af Skatteminister Troels Lund Poulsen.
![]() |
![]() |
Turismen i Danmark er i en alvorlig situation. Danmark har tabt konkurrenceevne som turismeland, hvilket har påvirket turismeerhvervene negativt og ført til tab af arbejdspladser over hele landet.
Venstre afholder i regi af Landspolitisk Netværk for Job og Uddannelse en turismekonference, som er åben for alle interesserede. Målet er at debattere og komme med mulige svar på, hvordan vi flytter turismen fra at være et nationalt erhverv i tilbagegang til et globalt erhverv i vækst.
Arrangementet finder sted fredag den 29. oktober kl. 9-15 i Fællessalen på Christiansborg.
Det er miljøordfører Eyvind Vesselbo, MF (V), formand for Venstres Landspolitiske Netværk for Job & Uddannelse og arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs, MF (V) og undertegnede der inviterer til konferencen.
Og jeg må indrømme, at jeg synes vi har sammensat et yderst spændende program:
Vækst i dansk turisme:
- Hvordan udnytter vi styrkepositioner og skaber fornyet vækst?
9:20 Velkomst og præsentation af dagens program
Formand for Venstres Netværk for Job & Uddannelse Ulla Tørnæs (V)
9:30 Fælles mål - fælles retning - fælles udbytte
- Visioner og perspektiver for den nye VisitDenmark struktur
Bestyrelsesformand for VisitDenmark Brian Petersen
9:40 Paneldebat med VisitDenmarks nye bestyrelse
- Spørgsmål fra konferencedeltagere og elektroniske afstemninger undervejs
10:25 Global fremgang - dansk stilstand
- Udviklingsmuligheder for dansk turisme
Lektor ved Center for Tourism and Culture Managemant Lise Lyck
11:00 Debat: Hvordan skaber vi fornyet vækst i dansk turisme?
Panel: Lars Liebst, Tivoli
Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening
Allan L. Agerholm, Horesta
Poul Fejer Christiansen, Campingrådet
Gylling Haahr, borgmester i Varde Kommune
Lise Lyck, CBS
Ordstyrer: Hans Christian Thoning (V)
Jeg ser meget frem til denne dag og håber det kan være med til at sætte fokus på måske et af fremtidens vigtigste erhverv i Danmark.
Den 4. oktober havde jeg besøg af beskæftigelsesminister Inger Støjberg i Varde.
Formålet var at fortælle ministeren om de tiltag der har gjort at Varde kommune har et af de laveste ledighedstal i hele Danmark.
Det var en god dag og jeg håber, at den kan fungere som inspiration for ministeren. Det skulle gerne munde ud i en række tiltag, der kan effektivere processen med at få ledige ud på arbejdsmarkedet igen.
Besøget startede på Varde Jobcenter, derefter Varde Fysioterapi og Træningscenter og afslutningsvis på Annebergs Limtræ.
![]() |
![]() |
Billederne er fra Varde Fysioterapi og Træningscenter der nu har 40 ansatte og dagligt får 700 patienter igennem. De har en meget stor succes med at få tilskadekommende på arbejdsmarkedet igen. Det var meget imponerende at opleve.
![]() |
Fra besøget på Anneberg Limtræ, der føler sig chikaneret af arbejdstilsynet.
Det kan du læse mere om her: http://www.jv.dk/artikel/967374:Varde--Virksomhed-foeler-sig-chikaneret-af-Arbejdstilsynet
D. 27 september havde jeg besøg af trafikministeren.
Omdrejningspunkterne var kystsikring, den overordnede infrastruktur, herunder en lokal sag om Tingvejen og en konkret drøftelse af vejstykket til Korskroen og jernbanesporet mellem Bramming og Grindsted, der er til stor gene for mange beboere i Agerbæk.
Generelt var det et positivt besøg, der forhåbentlig kan ende ud i nogle konkrete løsninger på disse områder.
![]() |
Agerbæk station der i øjeblikket forhindrer byen i at smelte sammen, som det ønskes i byen.
![]() |
Viadukten der ligeledes er en del af problemet i Agerbæk.
![]() |
Torsdag d. 23. september var jeg til møde på Hjerte Center Varde. Det var en fortræffelig aften med 100 fremmødte, som både bød på rundvisning, dialog og politisk snak.
Ønsket er, at Hjerte Center Varde fortsat i fremtiden kan blive ved med at fastholde deres kvaliteter og den måde de håndterer de enkelte sager på.
På billedet ses, fra venstre regionrådsmedlem Thyge Nielsen, undertegnede, overlæge og adm. direktør Ricardo Sanchez og overlæge Peter Steen Nielsen.
![]() |
Torsdag den. 16 september havde jeg fornøjelse af at snakke med forehenværende statsminister og nuværende NATO generelsekretær Anders Fogh Rasmussen.
Mødet var i forbindelse med en tur til Bruxelles, hvor vi glædeligvis fik anledning til at tale med Anders Fogh Rasmussen.
Han var i stand til at give os en opdatering og status på NATO, samt topmødet i November.
Det var med stor glæde at bemærke, at hans tilstedeværelse og måden at agere på ikke har ændret sig fra hans gode dage som statsminister - og det var en stor oplevelse igen at få muligheden for at tale med ham.
![]() |
Fra den 28. august til 4. september var jeg med Forsvarsudvalget på besøg på Grønland, hvor vi bl.a. var på besøg på Thule-basen, i Julianehåb, Grønnedal og på Station Nord. En fantastisk tur, der både var lærerig og spændende. Herunder kan du se nogle billeder fra turen, med en kort billedtekst.
![]() |
Her er vi til møde med regeringen.
![]() |
Her er vi på besøg i Julianehåb, hvor jeg overrækker en gave til deres borgmester Simon Simonsen.
![]() |
Her er Forsvarsudvalget på besøg på Thule-basen, hvor vi om aftenen var til festmiddag, hvor jeg var vært for aftenen.
![]() |
Det sidste billede er fra Station Nord, hvor jeg fik muligheden for at hilse på en af deres slædehunde. Station Nord er i øjeblikket bemandet af 5 personer.
Lørdag d. 21 august var der torvedage i Horne, hvor jeg fik mulighed for at snakke med vælgerne.
![]() |
Torsdag d. 12. august var jeg inviteret til besøg på det amerikanske krigsskib USS Taylor. Det var den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton, der ses på billedet, som havde inviteret. Det var nogle hyggelige timer, der gav anledning til at snakke med mange spændende mennesker og ikke mindst opleve det amerikanske krigsskib.
![]() |
Den 25. juli var jeg til indvielse af den nye æggefarm på Lille Hejbølvej 3, 6870 Ølgod. Det er en ny farm der har fået 100.000 nye høns, der tilsammen dagligt producerer 100.000 æg.
Det er en miljøvenlig farm, der prioriterer dyrenes velfærd højt. Det nye produktionsapparat har derfor både siddepinde og rugekasser til glæde og gavn for dyrene.
Den nye farm beskæftiger i hverdagen 6 mennesker.
Det var et meget interessant besøg - og det glædede mig at man både kunne prioritere de produktionsmæssige forhold såvel som dyrenes velfærd.
![]() |
Det hele sluttede af med en grillaften i vores hus på Lokesvej, hvor 40 mennesker var samlet til hygge og en opfølgning på den forgangne uge.
Ugen blev bl.a. evalueret af formanden for Varde kredsen og medlemmer af kandidatbestyrelsen.
Det var en hyggelig aften - heldigvis med tørvejr - hvor der også var tid til at snakke om fradrag på sommerhuse, samt den store regning på 24 milliarder, som Danmark i den nærmeste fremtid skal betale. Der var stor forståelse for nødvendigheden af dette.
Det var en god afslutning på en spændende og lærerig uge.
![]() |
![]() |
![]() |
Dagens første besøg var hos Vrøgum Vinduer, der er en virksomhed der har haft en svær tid under den globale finanskrise. Heldigvis kunne de nu igen begynde at se lys forude. Ikke mindst takket været et ny flot produkt, hvilket de forventer sig meget af.
I øjeblikket kunne de fortælle om stor travlhed - hvilket de tolkede som et godt tegn.
Af gode råd kunne de fortælle at det for det offentlige, i forbindelse med vindue og dør-renovation, at man ikke kun skal se på prisen, men også rationalet bag at sætte bedre vinduer i - mon ikke de taler af erfaring?
![]() |
![]() |
![]() |
Næste besøg var ved Broeng Fiskesø. De har haft en række problemer med at få tilladelse til at bruge søen, da der bor en frø ved søen, der er på EU?s liste over dyrearter der skal bevares. Dog forholder det sig sådan at denne frø kan findes overalt i Danmark. Borgmesteren og formanden for teknikudvalget var med på besøget - og det forventes nu, at dette problem løses.
![]() |
![]() |
Dernæst gik turen til Johs?s grusgrav, der skal bruges til råstofsudvinding, hvilket byggeelementfabrikker kan gøre brug af. Tilladelsen til at starte har nu været undervejs i mange år, da det først var Ribe amt, der skulle give godkendelsen og senere regionen. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en WWN-redegørelse, der kommer i august, som skal sikre tilladelsen.
![]() |
![]() |
Dagens næstsidste besøg var os Enghavegård Osteri, der er et lille osteri med mange dejlige og gode oste. Det er et småt foretagende, der både har osteriet, men også en lille butik, samt laver arrangementer for oste-elskere. De forklarede at de ikke ønskede at udvide, men blot at fortsætte med at gøre deres nuværende kunder tilfredse.
![]() |
![]() |
Det sidste besøg var lige ved siden af hos Skjærlund Vin. De producerer vin ud fra 100 vinstokke, men regner med at få 1200 nye vinstokke, som der kan høstes af næste år, hvilket gerne skulle give en vis succes - ikke mindst på turistfronten.
De var glade for at kunne udleve deres ønsker og drømme om at producere vin - som smagte ganske udsøgt. Hvem havde forventet så god dansk vin for 10 år siden? En rigtig god oplevelse.
![]() |
![]() |
Dagen startede ved Tican Slagteri, hvor jeg rent faktisk var på besøg for 3 år siden. Siden da havde de tredoblet deres omsætning. Dog forventer de igen at fordoble omsætningen om nogle år.
Dagligt håndterer de 60 ansatte 40 tons svinekød, som primært eksporteres til England, men også Kina og Japan.
På besøget var jeg rundt og se fabrikken, hvorefter jeg mødtes med ca. 40 ansatte i kantinen, hvor vi snakkede om deres daglig dag og de fik mulighed for at spørge mig om det de ønskede.
I det hele taget må det siges at være en succeshistorie.
![]() |
![]() |
![]() |
Sidste besøg var hos Quick-Pak i Ølgod, der er et firma der bl.a. servicerer og pakker poser til f.eks. HTH-køkkener. Men generelt har de mange forskellige arbejdsopgaver.
Specielt spændende var et projekt de er i gang med i øjeblikket. Det går ud på at de har udviklet paller af pap. Fordelen er at pap er meget lettere end f.eks. træ. Allerede i dag leverer de flere paller til forskellige firmaer. De forventer at hvis succes med denne udvikling fortsætter bliver det nødvendigt med en udvidelse.
Generelt har de haft en øget omsætning det sidste halve år. Jeg fik et rigtigt positivt indtryk af dette firma.
![]() |
![]() |
Dagen sluttede på Ølgod Torv, hvor jeg fik mulighed for at snakke med de mennesker der ønskede det. Det var en god oplevelse.
![]() |
Dagen startede på Nordenskov Industri Montage, der er et firma der udfører mange spændende opgaver i både ind- og udlandet, herunder produktion af sprøjtekabiner.
De kunne fortælle at 60 % af deres opgaver ligger i Københavns området, så det er et firma der strækker sig ud over de lokale grænser. Et 25 år gammelt firma, der må siges at være i god gænge.
![]() |
![]() |
![]() |
Inden næste stop, ville Tv2 News gerne have en kommentar angående mit forslag om at ændre på reglerne for momsafløftning.
![]() |
Efter interviewet med Tv2 News var det tid til at besøge Bygma trælast i Agerbæk. De måtte indrømme at den hårde vinter havde været slem ved deres forretning, da den umuliggjorde for kunderne at bygge - og derved mindskede salget.
Heldigvis var de kommet oven på igen, og kunne endda berette at de skulle til at ansætte nye folk, herunder en lærling, hvilket de aldrig har haft tidligere.
For dem drejede det sig om at udvikle byen bosætningsmæssigt, hvilket dog blev vanskeliggjort af den gamle jernbane der går igennem byen. Denne ønskede de nedlagt, og jeg vil når jeg får transportministeren på besøg til august tage ud og se på denne jernbane.
![]() |
![]() |
![]() |
Næste besøg var hos BI Motorservice. Et lille firma der sælger alt til haver og gartnerier - og som i den grad må siges at være en succeshistorie. De sælger bl.a. større plæneklippere og alt det værktøj man kan forestille sig til haven.
Historisk er det et lille firma der blev startet op i en garage i 2004, men som flyttede til nye bygninger i 2006 og som igen i 2007 har udvidet med en ny hal. Kundekredsen omfatter nu hele Danmark.
Af spændende ting, kunne de fortælle at de i krisetiden, modsat konkurrenterne, havde øget deres markedsføring, hvilket resulterede i en øget omsætning sidste år på 10 %. Alt i alt en ren succeshistorie.
![]() |
![]() |
![]() |
Sidste stop var ved Sig Fiskeri, der er et fiskeri der ligger ved Varde å. I forbindelse med Varde å-projektet blev det ændret fra et traditionelt dambrug til et model dambrug. Forskellen er at de nu recirkulerer vandet, hvilket har betydet en stor besparelse. Rent faktisk bruger de nu kun 25 % af de vand de tidligere gjorde, samtidig med at produktionen er øget til det dobbelte.
Det er et firma der haft stor vækst og som nu videreføres på 3. generation. Deres udfordringer var at leve op til de miljøkrav der stilles til dem, men dette så de ikke som en negativ udfordring, men nærmere en spændende udfordring. Så igen endnu en succeshistorie til at slutte dagen af på.
![]() |
![]() |
![]() |
Turen gik dernæst til Varde Golfklub, hvor jeg havde fornøjelse af at snakke med Jacob Møller Justesen, der står i spidsen for Restaurant Justesen, der er tilknyttet klubben.
Han tog imod os i de nybyggede og renoverede lokaler i Varde Golfklub. Han kunne berette om en stor vækst efter renoveringen. Det var en ren solstrålehistorie.
![]() |
![]() |
Dernæst bevægede vi os ud på køreteknisk anlæg i Varde, hvor vi blev modtaget af bestyrelsen. Det drejede sig om kørelærer fra hhv. Ribe, Esbjerg og Varde. De kunne fortælle, at anlægget er det eneste i det vestjyske område, der beskæftiger sig med kørekort til de store køretøjer. Dog ville de meget gerne udvide, da efterspørgslen var større end hvad de kunne klare i øjeblikket.
Derfor ønskede de et samarbejde med AMU-centeret, VUC og forsvaret, så det blev muligt for dem at øge deres kapacitet. De var meget positivt stillet overfor at skulle tage denne udfordring op - også selvom det nok ville betyde mere og hårdere arbejde.
![]() |
![]() |
Det næste stop var på Varde Kaserne. Her talte vi om de nye udfordringer de har fået efter det økonomiske forlig for forsvaret er blevet vedtaget. De var klar over at det medførte en række udfordringer - men var i endnu højere grad klar til at tage disse op. Det var lærerigt at lytte til hvad de herom kunne berette.
Bl.a. havde de været gode til at renovere bebyggelsen på området - som i den grad var flotte og moderne.
Imens vi så hele kaserneområdet, kunne de fortælle at de til daglig beskæftiger 600 mennesker - og at det er muligt at tage sin værnepligt på Varde Kaserne.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Sidste stop var på Kvist Møbler, der bl.a. laver Piet Hein og andre designmøbler, samt højtalere til en værdi af 300.000 kr. Det er en fabrik der har 80 andre fabrikker som underleverandører.
De kunne fortælle at de havde problemer med de rammevilkår der er Danmark. Det har bl.a. betydet at de nu har flyttet noget af produktionen til Slovakiet, hvor de har 40 ansatte. I Danmark er der 80 ansatte. Det er specielt den lave løn i mange andre lande, der gør det svært at konkurrencedygtige.
Min fornemmelse er at mange produktionsvirksomheder har det svært pga. den dårlige konkurrenceevne i forhold til udlandet. Netop dette diskuterede vi, og de kunne fortælle at de mente at effektivisering og rationalisering er vejen frem.
![]() |
![]() |
![]() |
Under denne overskrift drager folketingsmedlem Hans Christian Thoning på en uges turné rundt i hele Varde Kredsen.
Med den debat der har været om "Udkants Danmark", vil Hans Christian Thoning gerne sætte fokus på, at der der sker mange spændende ting i Vestjylland.
"Tour de uge 27" starter med et pressemøde mandag den 5. juli kl. 10 på RestaurantJustesen ved golfbanen.
Han forsætter til Køreteknisk Anlæg, hvor han skal se på flytningen af teoriprøver, samt have et kursus i at køre med trailer.
Han medbringer nemlig en trailer med et kort over kredsen, denne vil løbende blive opdateret med billeder og ting fra de besøgte steder,
Herefter besøger han Varde Kasserne, hvor han vil orientere om det nye forsvarsforlig, og hvilken betydning det får for Varde Kasserne.
Han vil om eftermiddagen besøge Kvist Møbler A/S i Årre.
Tirsdag besøger han Nordenskov Industri Montage Aps, og Bygma i Agerbæk og fortsætter til BL Motorservice i Starup, og sidst på eftermiddagen besøger han bl.a. Sig Fiskeri.
Onsdag starter han på Slageriet Tican i Ansager, han fortsætter til legeland Lepus i Outrup, og slutter dagen af i Ølgod, hvor han besøger Quick-Pak, og senere vil han være at finde på torvet sammen byudviklingschel Erik Buhl.
Torsdag er han på hjemmebane, her besøger han virksomheder i Vrøgum Vinduer, hvorefter turen går til Broeng Fiskesø, han fortsætter til en ny grusgrav "den glade dreng" Johs. vil anlægge, han slutter besøgene af hos Enghavegård Osteri og Ib Skjærlund Vine i Kjelst.
Torsdag aften samles vælgerforeningernes bestyrelser hos Betty og Hans Christian Thoning, for at se hvordan traileren er blevet fyldt.
Under overskriften "Skævvridningen i Danmark - udfordringerne set fra Vestjylland" var MF Hans Chr. Thoning på besøg på Kristiansminde i Hodde.
Inden mødet gik i gang, gik turen ned til Varde Å, hvor genopretningen kunne ses fra nærmeste hånd.
Udover bestyrelsen fra Hodde-Tistrup venstreforening deltog også direktør Helle Spicker,
Letbæk Plast og direktør Poul Christensen, PrimoDanmark ved mødet,
hvor de hver især kom med dagligdagens problemstillinger og udfordringer,
som de oplever dem.
Der var en god og konstruktiv snak om mange forhold,
som Hans Chr. Thoning noterede, og alle kunne vist være enige om,
at det at leve i udkantsdanmark sagt på vestjysk ikke er så ringe endda
og at mulighederne - trods alt - er mange.
Du kan se billeder fra dagen på: http://www.tistrupnews.dk/nyt.htm
Læs artiklen om HjerteCenter Varde på JV's hjemmeside.
Link: http://www.jv.dk/artikel/883243:Varde--Hjertecenter-drama--Politiker--er-fortroestningsfuld